Ziggy eller Sidewalk?
05/20/2019 Sidewalk

Ziggy Sidewalk, Sidewalk eller Ziggy? That is the question. Forvirringen er total og det forstår vi udmærket når vi nogle steder skilter med Ziggy Sidewalk og andre steder kun med Ziggy eller Sidewalk. Mange kender os som Café Ziggy fra de gode gamle dage og det var lige præcis også det vi hed engang.

Men hvad er så forklaringen? Førhen var der både en Ziggy på Trøjborg samt i Aarhus C. Caféen ved åen har over en årrække været ved at løsrive sig fra Caféen på Trøjborg, hvilket betyder at “Ziggy” ved åen har gået fra at hedde Ziggy, herefter Ziggy Sidewalk og nu kun hedder Café Sidewalk. Så for at gøre det let for alle ser det i dag således ud:

Café Sidewalk – Ved Åen i Aarhus
Café Ziggy – Trøjborg

I hele denne udfasningsperiode har der selvfølgelig været en naturlig overgang og udskiftning af diverse skilte og logoer rundt omkring, hvorfor i stadig nogle få steder vil støde ind i navnet Ziggy, selvom Caféen nu hedder Sidewalk. 

Selvom navnet er ændret er sjælden stadig den samme og vi tilbyder stadig alle de klassiske favoritter som fx vores Sidewalk burger, clubsandwich, cæsarsalat og nachos som i kender dem. Se hele menuen lige her.